Tandeftersyn og rensning
Derfor er tandeftersyn vigtige
Ved et eftersyn undersøger vi tænder, tandkød og mund, for tegn på cariesangreb, tandkødsbetændelse, paradontose eller anden sygdom. I tilfælde af tilstedeværelsen af fyldninger undersøger vi ligeledes disse for, hvorvidt de er intakte, idet en ødelagt fyldning øger risikoen for ophobning af bakterier og dermed udviklingen af caries.
Ved tandproblemer – f.eks. caries – behandler vi naturligvis disse ved brug af moderne og effektive teknikker, så vores patienter får den absolut bedste behandling både hurtigt og smertefrit.
Regelmæssige besøg hos tandlægen/tandplejer er således vigtige for at forebygge samt opdage eventuelle tandproblemer, inden de udvikler sig og kræver mere omfattende behandling.
Derfor skal du have en tandrensning
Oftest foretages der også tandrensning i forbindelse med et eftersyn
Formålet med denne behandling er forebyggelse. Ved at fjerne plak, tandsten og misfarvninger, kan vi nedsætte risikoen for caries og tandkødssygdomme. Tandsten og belægninger kan skabe sygdomme i munden, og af den grund er det rigtigt vigtigt, at du jævnligt får foretaget en tandrensning. Dertil kan en tandrensning også være med til at forebygge huller i tænderne, tandkødsbetændelse og parodontose.
En ekstra udgift der kan svare sig
En tandrensning er en lille ekstra udgift, men det kan i høj grad svare sig både sundhedsmæssigt og også økonomisk. Med jævnlig tandrensning kan du nemlig undgå de større udgifter, der er i forbindelse med fx huller i tænderne og parodontose.
Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, tilbyder vi instruktion i daglig grundig mundhygiejne – herunder børsteteknik med manuel eller el tandbørste samt mellemrumsredskaber.
Hvordan?
Sådan foregår det
I forbindelse med en tandrensning vil dine tænder og din mund først blive undersøgt af din tandplejer eller din tandlæge. Her vil der blandt andet blive kigget efter tandkødsbetændelse og parodontose, så det kan blive opdaget i tide, hvis dine tænder eller dit tandkød er ramt. Herefter vil der blive gjort brug af forskellige instrumenter. Instrumenterne bruges til skånsomt at fjerne bløde belægninger som plak og hårde belægninger som tandsten. Det gør, at dine tænder får en ren og glat overflade. Efterfølgende vil dine tænder blive pudset, og det er med til at sørge for, at du undgår misfarvninger.
Langt de fleste gange er en tandrensning hurtigt overstået og det er på den lange bane en mindre, men meget vigtig behandling, også for din generelle sundhed. Man ved i dag at tandkødsbetændelse og parodontose kan påvirke din generelle sundhedstilstand. Lad os hjælpe dig til at få en sund mund.
Kontakt Tandlægerne Banegårdspladsen 10 for tandeftersyn eller tandrensning
Er det tid til et tandeftersyn eller en tandrensning, så kontakt Tandlægerne Banegårdspladsen 10 i Århus.
Vi er en selvstændig moderne og professionel klinik, som vægter kvalitet og godt håndværk højt. Det betyder, at vi ikke går på kompromis. Hverken med materialer eller udstyr, hvor vi altid har de nyeste opdateringer. Desuden lægger vi vægt på at have en behagelig og afslappet atmosfære på klinikken, så du kan føle dig velkommen.